Om derdiedas

Mit navn er Elsebeth Bechmann. Jeg har i mange år arbejdet som gymnasielærer i tysk samt AP og musik.

Derdiedas.dk er et sted, hvor jeg kan dele min passion for sprogundervisning med jer. At hjælpe andre med at lære et nyt sprog er som at give dem en ekstra verden at færdes i. En verden, der er  fuld af indtryk og af ord.

Jeg har tit fundet det svært at vælge, hvilke ord mine elever skal træne og hvilke ord jeg kan forvente, at de allerede kender.

Derfor har jeg – både i forbindelse med min master i fremmedsprogspædagogik og privat – brugt rigtig mange timer på at forske i tysk ordforråd – hvilke ord, hvornår, hvordan og hvorfor.

Sprogundervisningen rummer meget mere end bare ord, men for tiden vil mine indlæg og mine tilbud til dig her på siden afspejle denne store interesse.

Allerede i 1972 skrev D.A. Wilkins “without grammar very little can be conveyed, without vocabulary nothing can be conveyed.”

Et af mine projekter, der fylder meget på denne hjemmeside, handler om ordforrådstests. Det var delvist finansieret med udlodningsmidler fra UVM og delvist finansieret af derdiedas.dk. Projektet hedder “Talent for tysk” og blev gennemført i perioden 2019 – 2021.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte mig