FAQ om mine ordforrådstests

FAQ 1
Det er en multiple-choice-test. Gætter eleverne ikke bare?

Jeg har ændret testformatet fra den originale engelsksprogede VLT, der kobler 3 testord sammen med 6 svarmuligheder, til mit format, der kobler 4 testord sammen med 8 svarmuligheder. Det har formindsket gætteriet betragteligt.

Men jo, de gætter stadig. Jeg har interviewet mange elever efter deres deltagelse i ordforrådstesten (på papir) for at undersøge, om de virkeligt kender de ord, som de svarede rigtigt på i testen.

Mht. level 500 og 1500 er der begrænset gætteri, og det gætteri, der finder sted, er i mine øjne udtryk for en viden om tysk ordforråd.

Den mest typiske strategi er udelukkelsesmetoden, hvor eleven kender de andre ord (distraktorerne) og dermed kan finde det rigtige ord. Men da de andre ord stammer fra samme frekvensbånd (level 500 eller level 1500), er det jo stadig et udtryk for ordforråd. Den næst hyppigste strategi er ”fornemmelse for ordet”. Eleven mener, at han/hun har set det før i en bestemt sammenhæng, eller at det minder om et dansk eller et engelsk ord med en lignende betydning. Det er jo strategier, som eleverne også bruger og forventes at bruge, når de læser tyske tekster. Så ja, eleverne gætter, men det er ikke ”skud i tågen”.

Tilfældige gæt ser man lidt flere af fra level 2500 og op, fordi ordene her er sværere.

Konklusion: Evt. gætteri ødelægger ikke det samlede resultat. Hvis man ved, at ens elever er begyndere, der har svært nok ved level 500/level 1500, skal man måske nøjes med disse levels for at minimere tilfældigt gætteri.

FAQ 2
Kan jeg regne med resultatet i den online version?

Hvis du som lærer vil bruge resultatet fra online versionen, er det nok vigtigt, at du kan monitorere skærmene og kontrollere, at ordbogen og chatten ikke inddrages, men ellers ja.

Jeg har for nylig sammenlignet 20 elevers resultater i hhv. papir – og digitalversionen, og afvigelsen ligger i gennemsnit på 2 %. Eleverne svarer ikke 100 % det samme i de to udgaver, men resultatet ligger inden for en 2 %-afvigelse. Igen kan man se, at der bliver gættet mere i level 2500, men det pudsige er, at selvom de ikke gætter på det samme (forkerte) ord to gange, ender de med et samlet resultat, der ligger inden for 2 procents afvigelse. Det kan vi leve med.

Konklusion: ja, du kan regne med resultatet i den online version.

Sammenligning af én elevs resultat på 2 forskellige tidspunkter:

Det skal understreges, at du bør anvende det samme testformat, hvis du som lærer vil sammenligne en elevs resultat over en længere periode eller hvis du vil sammenligne to klasser.

FAQ3
Kan testene bruges af grundskoleelever?

Testene er udviklet til og testet af gymnasieelever.

I grundskolen gennemgås mange emner, hvor ordforrådet ikke er det hyppigste. Så hvis du som grundskoleelev skal belønnes for at kende ord som ”schwarz”, ”Bleistift” og ”Turnen”, skal vi have lavet tests, der er udviklet til grundskolen. Hold øje med, hvornår de kommer her på siden 🙂

Konklusion: Jeg vil mene, at ordforrådstests, der skal vise et retvisende billede af en grundskoleelevs ordforråd, bør indeholde semantiske felter som fx familie, skole, hobbyer osv, men indtil disse tests er på markedet, kan I jo prøve en test, der viser det frekvensbaserede ordforråd: Hvor mange af de hyppigste tyske ord kender I? Level 500 bør man i mine øjne kunne bestå i slutningen af 9. klasse.

FAQ 4
Testen tester elevernes receptive ordforråd. Betyder det, at den siger noget om deres evne til at læse tysk?

Jeg har netop fuld gang i pilotprojekter, der skal undersøge forbindelsen mellem elevernes ordforrådsstørrelse og deres læsekompetence. Forbindelsen er utallige gange blevet bevist med det engelske sprog om fremmedsprog, og mine første undersøgelser viser da også en klar lineær forbindelse mellem ordforrådsstørrelse og evnen til at læse og forstå en tekst.

I en enkelt klasse var der således ingen elever, der bestod level500-testen, og der var i samme klasse heller ingen, der bestod læsetest 2000 til A2-niveau (9. klasse). Næppe tilfældigt.

FAQ 5
Hvad betyder tallet?

Jeg har lige bestået den store online ordforrådstest (0 – 3000) og har vel derfor et ordforråd på 3000? Men 3000 hvad og hvor meget er det?”

Ja, du har et ordforråd på mindst 3000. Hvis du på et tidspunkt tager ordforrådstest op til 4000 eller 5000, kan du se, hvor højt du når op i alt 😊.

Mine ordforrådstests er lemma-baseret. Dvs. at det enkelte ord (fx lehren) repræsenterer alle bøjningsformer af ordet, så hvis du vil tælle, hvor mange enkelte tyske ord du kender, kommer du på noget af et arbejde 😊. Til gengæld er mine tests ikke baseret på det, man i faglitteraturen ofte kalder ”ordfamilie (word family)”. Her repræsenterer et ord som ”lehren” også beslægtede ord fra andre ordklasser som fx ”Lehrer” og ”lehrreich”. Som et pilotstudie forud for udviklingen af mine tests undersøgte jeg, om eleverne i hhv. en 1g- og en 2g-klasse automatisk kendte alle beslægtede ord, og det gør de langt fra. Derfor fravalgte jeg ”wordfamily”-enheden.
Jeg erkender, at eleverne heller ikke nødvendigvis kender alle bøjninger af især de uregelmæssige verber, men med tysks forkærlighed for bøjningsformer vil det ikke være praktisk muligt at teste på ord-basis; derfor valgte jeg lemma som enhed for testene.

Er 3000 så et godt resultat?

Ja, for en elev i 1g og 2g er det et godt resultat. Vi kender ikke de præcise tal for den danske tyskundervisning, men professor E. Tschirner angiver 2000 som et realistisk tal for A2 (overgang fra 9. klasse til gymnasiet) og 3000 som et realistisk tal for B1 (B-niveau i 2g).

Om 3000 lemmaer imidlertid er nok til at læse og forstå de tyske tekster, som gymnasiet præsenterer eleverne for, er en helt anden sag. Læs om foreløbige undersøgelser her.

FAQ 6
Siger ordforrådsstørrelsen noget om, hvor god eleven er til tysk?

Alle udenlandske resultater siger ja: ”All other things being equal, learners with big vocabularies are more proficient in a wide range of language skills than learners with smaller vocabularies, and there is some evidence to support the view that vocabulary skills make a significant contribution to almost all aspects of L2 proficiency.” (Meara, 1996, s. 37), og meget tyder på det i Danmark også, men jeg har ikke undersøgt det empirisk.

Jeg har dog på enkelte gymnasier fået lov til at sammenligne elevernes resultat fra ordforrådstests (anonymiseret og på klasseniveau) med deres resultater i diverse interne tyskevalueringer, og her ser overensstemmelsen stor ud.

FAQ7
Kan jeg tage onlinetesten flere gange?

Ja, du kan tage testen lige så tit, du vil. Hvis du ønsker et detaljeret svar, hvor du kan se, hvilke ord du ikke klarede, skal du huske at angive din mailadresse til sidst.

FAQ8
Kommer der snart nogle sværere tests?

Ja, jeg får snart færdiggjort level4000 og level 5000.

FAQ9
Kommer der andre tests, så jeg ikke behøver tage den samme flere gange?

Ja, der kommer også andre tests 😊

FAQ10
Kommer du stadig rundt på gymnasier og tester elever?

Da jeg næsten er færdig med at indsamle empirisk materiale, kommer jeg i fremtiden kun rundt og tester elever på landets gymnasier mod et honorar. Jeg har ganske enkelt ikke råd til at blive ved med selv at betale mine ellers hyggelige ture rundt i landet 😊

Jeg kan anbefale en model, hvor jeg først kommer og tester udvalgte klasser og senere holder oplæg om ordforråd på et faggruppemøde (eller et møde for hele sproggruppen).

Priser:

  •  Besøg i og test af én klasse med efterfølgende analyse af datamaterialet* 1500 kroner
  • Besøg i og test af to klasser med efterfølgende analyse af datamaterialet* 2500 kroner
  • Besøg i og test af to klasser med analyse af datamaterialet* samt efterfølgende oplæg for faggruppen om ordforråd på tysk. Oplægget kan med fordel tage sit afsæt i de to testede klasser. Test og oplæg vil ikke finde sted samme dag, da jeg først skal hjem og analysere datamaterialet 😊  5000 kroner
  • Oplæg med mulighed for diskussion i faggruppen eller i fremmedsprogs-
    gruppen (på gymnasiet, i grundskolen, i kommunen, i faglig forening etc). 3600 kroner

Dertil kommer transport – og ved test af elever også adgang til kopimaskine.

*læreren modtager en oversigt over de enkelte elever og klassen som helhed, hvor man kan se deres resultater i de enkelte levels og et samlet resultat. Eleverne er i mine nuværende pilotprojekter anonyme, men hvis læreren ønsker at bruge den enkelte elevs resultat, kan det naturligvis også være med navne eller elevnumre.

2 tanker om “FAQ om mine ordforrådstests”

  1. Hvis jeg tager en test flere gange, så kommer den med de samme spørgsmål igen. Hvorfor kommer der ikke nye spørgsmål indenfor det samme ordforråd?

    1. Kære Bjørn.
      Tak for dit spørgsmål.
      Det er et relevant spørgsmål, for vi er vant til, at alle mulige tests på nettet vælger tilfældige ord og generer nye tests hver gang man prøver.
      Jeg vil gerne lave en variant af derdiedas500 og de andre på sigt, men det kedelige svar lige nu er, at papirudgaverne af testene, som online-testene er baseret på, er udviklet efter en meget kompliceret testskabelon, der bl.a. kræver flere runder med kvalitetssikring. Jeg kan i denne type test ikke bare udskifte nogle af ordene med andre ord fra top500-listen. Til dels skal de bestå en kompliceret udvælgelsesproces (det gælder både testord og distraktorer), og til dels skal testen i sit nuværende format afprøves af flere hundrede elever med efterfølgende dataanalyse (og enkelte interviews), før jeg vil lægge navn til den.
      I mellemtiden kan jeg henvise til de mange træningsaktiviteter her på siden. De er ikke underlagt samme strenge krav som testene, men er “bare” til træning.
      Beklager det lidt kedelige svar, men tak for interessen.
      mvh. Elsebeth

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.