
I korrekturlæsningen af min nye bog ”Dialog Deutsch” bliver jeg mindet om, hvorfor jeg har lavet bogen.
“Dialog Deutsch” er en rigtig god udgivelse til de elever,
- der altid siger, at de ikke kan sige noget på tysk. Det kan de helt sikkert med disse tekstnære og repetitive dialoger.
- der gerne vil være mere sikre på udtale og har brug for flere gentagelser af de samme vendinger og chunks, før de synes, det lyder rigtigt i deres egne ører.
- der gerne vil have et så stærkt basis-ordforråd, at de har overskud til at bevæge sig ud i sværere sætninger bagefter. Fordi de ved, at basis er på plads.
- der er bange for at gå til mundtlig eksamen/prøve og gerne vil have noget materiale, der kan styrke deres mundtlighed – hvilket de i første omgang ikke kan overskue med de tekster, der indgår som en del af pensum.
Du kan altid sige noget.
Vi skal give eleverne troen på, at det også har værdi at kunne svare flydende og sikkert på simple spørgsmål som ”hvad hedder manden?”, ”hvor bor han?”, ”hvad laver han i sin fritid?”, ”hvilket arbejde har han?” osv.
Det behøver ikke alt sammen være tekstanalyse og perspektivering.

Jeg glæder mig til at få bogen i hænderne.
Hvad med jer?
Skriv gerne en kommentar, hvis I mener, at bogen kunne være nyttig for dine elever – og også, hvis du mener det modsatte😊
Rabat i forbindelse med workshop og oplæg
Husk at I altid kan købe mine materialer med 10 % rabat i forbindelse med en workshop. Flere af jer har allerede booket mig til efteråret, men der er stadig ledige uger.
Discover more from DERDIEDAS
Subscribe to get the latest posts sent to your email.