Afskaf den skriftlige karakter på B-niveau

Jeg elsker skriftligt tysk

Jeg har altid elsket den skriftlige dimension og faktisk nydt at sidde foran en bunke opgaver, der skulle rettes. Og jo, det er rigtigt nok 🙂

Jeg kan godt lide det sproglige nørderi, og jeg kan godt lide at ”møde eleven” i den tekst, som hun skriver. Her er der (eller: her var der) god tid til og gode muligheder for at iagttage elevens sproglige udvikling. Her kan man komme med gode råd til forbedring af både det grammatiske, det idiomatiske og det pragmatiske.

Alligevel er det nu mig, der foreslår at afskaffe den skriftlige karakter på tysk B-niveau.

5 grunde til at afskaffe den skriftlige karakter på B-niveau

 

1.Tysk på B-niveau afsluttes med en mundtlig prøve. For mange elever vil det derfor give mere mening, at et fag, der altid afsluttes mundtligt, kun bedømmes mundtligt i det daglige.

Hvad? Skal vi have skriftlig karakter på tysk B-niveau?

2. En større forskel mellem B- og A-niveau. Det vil i højere grad give B-niveau en selvstændig positiv identitet. Har der ikke været undersøgelser, der viser, at sprogelever faktisk gerne vil lære at tale på fremmedsprog?

Tysk B-niveau = Bliv god til at tale tysk.

3.  Elever, der i forvejen er ramt af ”angsten for at fejle”, ville måske i højere grad lytte til den løbende, venlige og personlige feedback, der tilbydes i forbindelse med de mundtlige aktiviteter på klassen. I dag tror jeg, at de nogle gange stirrer sig blinde på rettelser i de skriftlige opgaver og ikke hører andet.

Det kan m.a.o. være svært at overbevise eleverne om, at vi værdsætter deres intersprog præcist som det er, når de ofte får en aflevering tilbage, der – i bedste fald – positivt italesætter et eller to centrale udviklingsområder for elevens sprog, eller – i værste fald – påpeger så mange sproglige fejl, at sproget dræbes.

Bare brug dit eget sprog – men pas på kongruensfejl……...”

4. Alt den tid, man som lærer bruger på at sikre sig en retfærdig karaktergivning på det skriftlige område, bl.a. ved at gennemføre papir og blyant-tests og genskrivninger af afleveringer på klassen, kunne erstattes af motiverende skrivning på klassen.

Jeg vil bare gerne være retfærdig.”

5. Lærernes mange suk over, at der nu igen er anvendt ulovlige hjælpemidler, ville fylde mindre, hvis der ikke var et krav om skriftlige produkter til en skriftlig karakter.

Øh, det ligner ikke dit sprog……..

Men hvad så med skriftligheden?

Jeg vil ikke være bekymret for, at skriftligheden ville forsvinde. Vi har jo heller ikke karakterer i læsning og lytning, og disse kompetencer er ikke forsvundet ud af undervisningen.

Allerede nu anbefales det, at de skriftlige opgaver ”i vid udstrækning har tilknytning til emnelæsningen” (vejledningen (2021), s. 11). Det skal den også have fremover, hvis man spørger mig. Men den manglende karaktergivning kunne måske føre til, a) at der kunne være mere parvis eller gruppe-skriftlighed, fordi man ikke skal give den enkelte elev karakter, b) at der kunne være overskud til endnu mere spontan skriftlighed i det daglige i form af noget så gammeldags som noter og ordlister c) at eleverne kunne lave skriftlige produkter, der har deres værdi som støtte til den mundtlige kommunikation, og ikke som færdige produkter.

Hvad med elevtimer?

Jeg ville personligt meget gerne beholde et antal elevtimer. De kunne så anvendes til

  • Tests i elevens kendskab til og forståelse for emner og forløb, elevens tekstforståelse, elevens kompetencer i og forståelse for grammatiske og pragmatiske emner, elevens læse- og lyttekompetence & elevens ordforråd.
  • Elevens forberedelse af større projekter, fx redigering af film eller podcast derhjemme
  • Andre gode ideer 🙂

Hvad tænker du?

Skriv din kommentar herunder.

Tilføjet d. 24. marts 2023

I dag modtog jeg den seneste udgave af  “Sproglæreren” (nr. 1 marts 2023). Her har lektor Lasse Holmgren Brunø en artikel om tysk- og fransklærernes arbejde med at forbedre elevernes og lærernes oplevelse med skriftlighed i tysk og fransk. I artiklen skitserer han erfaringerne fra tysklærerne og eleverne.

Jeg deler fuldstændig deres ideer om at dele skriftligheden (og skriftlighedens elevtimer) op i 2 dele.

  1. træningsdelen derhjemme. Her laver eleven forskellige forberedelsesopgaver – nogle af dem kan fungere som forberedelse til de papir-og-blyant-tests, som de skal gennemføre for at få den skriftlige karakter. Som Lasse skriver: “et rent læringsrum uden bedømmelse“.
  2. testdelen i timerne, hvor de gennemfører tests uden digitale hjælpemidler. Testene kan have fokus på tekstforståelse, grammatik, ordforråd, fri fremstilling m.m.

Læs artiklen. Den er rigtig god 🙂

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.