Dialog Deutsch på biblioteket

Vi har elever, der kommer og spørger efter letlæsningsbøger på tysk. Er det noget, du kan hjælpe med?”

Denne forespørgsel landede hos mig for et par uger siden. Den kom fra en bibliotekar på et dansk gymnasium.

Jeg sælger ikke letlæsningsbøger på Forlaget DerDieDas (endnu), så jeg henviste hende til englishcenter, da hun foretrak en dansk forhandler (ellers er der tyske forlag som Klett & Cornelsen).

Jeg foreslog hende også, at de kunne have et par Dialog Deutsch-bøger stående på biblioteket. Her kan eleven læse alene eller med en kammerat. Lytte til tekster via QR-kode og træne sin udtale. Træne genfortælling af helt simple tekster indenfor emnerne Familie, Arbeit, Sport, Reisen og Krimi.

Det var hun meget interesseret i, så nu står der 3 Dialog Deutsch på dette hyggelige bibliotek og venter på de mange elever, der gerne vil læse noget, som de kan læse – også på tysk 🙂

Så kig ind i forlagets onlineshop. Og husk, der er gode rabatter ved køb af det lille klassesæt med 15 bøger eller det store klassesæt med 30 bøger.

Mine egne 1g-elever taler i denne uge parvis med mig på skift. Som opvarmning kører vi hver gang 2 dialoger fra Dialog Deutsch. I denne uge fra kapitlet ”Personenbeschreibung”, da man altid kan have brug for at kunne fortælle noget om tekstens eller filmens hovedperson.

Der er også elever, der har lånt Dialog Deutsch med hjem for at få en let træning frem mod en evt. mundtlig prøve. Og det gælder faktisk elever i både 9. klasse og i 2g 😊.

Med en daglig dosis af de små tekster og de letgenkendelige referatopgaver med spørgsmål bliver alle elever i stand til at sige noget.

Ikke alt, men dog noget, og nogle gange er noget godt nok.


Er du interesseret i DERDIEDAS ?

Modtag nyhedsbrev på mail, når der er nyt på derdiedas.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Scroll to Top