Historisk interesse
Der er, fornemmer jeg, en fornyet interesse for den tyske historie hos eleverne. Derfor har jeg udviklet spillet Wort Wissen die DDR, der skal styrke elevernes ordforråd til emnet.
Jeg har selv mange elever, der gerne vil arbejde med DDR, og det samme hører jeg fra tyskkolleger, når jeg afholder workshops.

Især den tyske thriller ”Ballon” fra 2018 er et stort hit blandt eleverne, og som lærer er jeg også begejstret for dens evne til at formidle følelsen af at være forfulgt af Stasi.
Jeg læser som regel også øjenvidneberetninger fra både dem, der overvågede, og dem, der blev overvåget, sammen med eleverne. Det kan være Claudia Rusch, Wolf Biermann og helt almindelige DDR-borgere. Endelig er der gode cartoons/graphic novels som ”Frank” & ”Familie Holzapfel: Mit der Seilbahn über die Mauer”.
p.s. Tak til Simone Hauptmann (der har udgivet den skønne bog ”Neue Welten”) for at vise mig vej ind i en verden af Graphic Novels.
Den ældre film ”Das Leben der Anderen“ fra 2006 fungerer også stadig godt.
Ordforråd til emnet DDR
Mit nyeste ordforrådsspil (Wort Wissen DDR) skal styrke elevernes ordforråd, så de har lettere ved at deltage i samtalen om DDR-materialer.
40 nøje udvalgte ord og chunks, der passer til emnet DDR med fokus på statens overvågning af det enkelte menneske samt på flugtforsøg.
Wort Wissen die DDR

Kassen, der indeholder 6 spilleplader, 6 sæt kort med brik og terning, passer til en opdeling af klassen i 6 grupper, og i løbet af 2 minutter er alle i gang med at spille.
Eleverne arbejder hele tiden aktivt med ordene. De skal kunne oversætte til både dansk og engelsk, anvende i sætninger & spørgsmål, bøje, udtale, stave, finde synonymer osv, og det er terningen, der bestemmer, hvad de skal gøre 😊
Forudbestil nu
Spillet kan forudbestilles nu og leveres til august 2026 (måske allerede i uge 26 før sommerferien 😊).
Hvis du forudbestiller nu, sendes EAN-faktura først ved levering, medmindre du ønsker andet. Så skal du bare skrive det i ordren.
Forudbestil her i butikken. (Læser du i din email, kan du ikke tilgå linket. Brug “read on blog” i højre hjørne)
Glæd dig
Wort Wissen die DDR er nummer 2 i rækken af spil, der træner emneordforråd.
Den første kasse var WW Sport, og til august og september kan du glæde dig til ordforrådsspil til følgende emner.
Die Heimat/Zwischen 2 Kulturen leben
Krimi
Deutsche Unternehmen (Made in Germany).
Få besked, når de udkommer
Følg derdiedas.dk, hvis du vil være sikker på at få besked, når de er på lager.

Hvad læser / ser du gerne i forbindelse med et DDR-forløb?
Skriv en kommentar.
Det vil jeg sætte pris på.
Er du interesseret i DERDIEDAS ?
Modtag nyhedsbrev på mail, når der er nyt på derdiedas.dk

Måske man også kan finde materialer på mitcfu.dk som kan bruges til DDR emnet.
Det kunne fx. være;
TV serien TickTack Zeitreise mit Lena & Lisa – DDR https://link.mitcfu.dk/m/TV0000133436
Filmen Fritzi – Eine Wendewundergeschichte https://link.mitcfu.dk/m/CFUFILM1117877. (naturligvis til de yngre elever i grundskolen, men kan måske noget) Findes også som bog https://link.mitcfu.dk/m/CFUFH1090040882.
Filmen To minutters stilhed https://link.mitcfu.dk/m/CFUFILM1106019.
Tv serien Neuneinhalb Mauerfall https://link.mitcfu.dk/m/TV0000118463.
Filmen Die Reise mit Vater https://link.mitcfu.dk/m/CFUFILM1117387.
Bogen Drüben (En graphic novel i s/h til temaarbejder om Die Mauer, die Wende, die DDR, Ost/West) https://link.mitcfu.dk/m/CFUFH1499872268.
Der findes en lang række tv-udsendelser og film – dette var blot et par stykker.
VH Helle Serup
hese@ucl.dk