Ordstillingsdisko virker stadig 🙂
Formål: at få eleverne til at fokusere på forskellen mellem hovedsætning og ledsætning
Forberedelse: print og klip små kort med spørgsmål, som man kan stille, når man går i byen.
Læser du dette som nyhedsbrev? Klik på “read on blog” øverst i mailen for at downloade spørgsmålene.
Gennemførelse: Hver elev får et lille kort med et disko- spørgsmål, f.eks. “wo sind die Toiletten?”. Alle læser deres spørgsmål op og oversætter det til dansk, hvis det er nødvendigt. Det er vigtigt, at eleverne ikke føler, at de går rundt med spørgsmål, som ingen forstår.
Slagets gang 🙂
Skru højt op for musikken.
To elever møder hinanden.
Den ene elev stiller sit spørgsmål (Wo sind die Toiletten?)
Den anden elev råber “WIE BITTE?”
Den første elev råber tilbage: “ICH MÖCHTE WISSEN, WO DIE TOILETTEN SIND.” (nu med verbet til sidst).
Rollerne byttes, det hele gentages, og så går de videre.
Læs mere om Ordstillingsdisko her.
En mere stille træning med ledsætninger?
Mine elever hyggede sig også med denne aktivitet.
Tidslinje og konjunktionen wenn
På opgavearket finder man en række chunks (f.eks. Aktien kaufen) og en tidslinje fra 0 til 100 år.
Eleverne skal placere aktiviteterne på den alder, som de synes, det passer til. De må gerne drøfte aktiviteterne og tegne streger, før de laver øvelsen mundtligt eller skriftligt.
Wenn man 30 Jahre alt ist, kauft man Aktien // Man kauft Aktien, wenn man 30 Jahre alt ist“
Formål: at lave en masse “wenn”-sætninger med verbet til sidst.
Læser du dette som nyhedsbrev? Klik på “read on blog” øverst i mailen for at downloade opgaven.
p.s. Har du set de mange ideer til de sidste timer i maj – både hvis elever skal til eksamen og hvis de ikke skal?
Læser du dette som nyhedsbrev? Klik på “read on blog” øverst i mailen for at klikke.
Er du interesseret i DERDIEDAS ?
Modtag nyhedsbrev på mail, når der er nyt på derdiedas.dk


