I dag udkommer mit nye ordforrådsspil i serien Wort Wissen.

Det er Wort Wissen Wirtschaft & Unternehmen.
Som altid er det en stor kasse med spilleplader, kort, terninger og brikker til 6 grupper, så hele klassen kan være i gang samtidig.
I hvert spil træner eleverne op til 40 ord, der passer til emnet Wirtschaft & Unternehmen.
Og hvad er det så for nogle ord?
Da jeg gik i gang med udviklingen af disse spil, var jeg ansat på STX, så jeg har haft lærerne på 2 HHX-uddannelser og lærerne på 1 EUX-uddannelse til at foreslå og vurdere ord til mig.
Emneordene er fundet via 2 typer af ordlister. Den ene ordliste udgøres af det ordforråd, som 3 grupper af HHX- og EUX-kolleger har sendt til mig. Den anden liste er skabt på baggrund af korpusanalyse af tysk ordforråd i undervisningstekster samt onlinemedier, der beretter om tyske virksomheder og tysk erhvervsliv.
Det har været en skøn proces og stor TAK for hjælpen til dem, der undervejs har studeret og bedømt ordlisterne med mig.
Det har ikke været nemt, for hvor er der mange forskellige ord, der kunne være relevante.
Det kan være, der kommer en kasse mere med 40 andre ord og/eller chunks 😊
Men nu er spillet her, og jeg er – nu selv som HHX-lærer – vildt begejstret.
Jeg håber, I vil få stor glæde af spillet – også selvom der helt sikkert vil være gode ord, som I savner.
Skriv gerne til mig, hvilke ord I savner. Så overvejer jeg, om der skal laves en tillægspakke til denne kasse 😊
Du finder spillet i webbutikken. Her finder du også tilbud, hvis du køber 2 ud af 3 spil. De andre spil i serien hedder Wort Wissen DDR og Wort Wissen Sport.
Er du interesseret i DERDIEDAS ?
Modtag nyhedsbrev på mail, når der er nyt på derdiedas.dk
