Hvilket ordforråd har danske gymnasieelever i tysk?

Flere har spurgt ind til mine erfaringer med ordforrådstests i gymnasiet.

Tak for interessen.

Allerførst vil jeg understrege, at projektet, som i sin tid blev døbt ”Talent for tysk”, havde et ønske og en målsætning om at skabe ordforrådstests. Ordforrådstests, som gymnasielærere kan bruge til at vurdere elevernes receptive ordforråd og dermed få endnu bedre forudsætninger for at vælge materialer til både den elev, der har et meget lille ordforråd, og til den elev, der scorer meget højt i en ordforrådstest.

Projektet havde ikke som formål at undersøge danske elevers receptive ordforråd på tysk; der skulle bare udvikles værktøjer, så den enkelte lærer og elev bedre kunne måle deres kendskab til de højfrekvente ord på tysk.

I løbet af projektet blev jeg imidlertid ret overrasket over elevernes resultater – og har derfor valgt at dele dem med interesserede. Inden længe udkommer således en artikel i Sprogforum, som jeg har skrevet, og i dag kom journalist Sebastian Bjerril med sin artikel om emnet i Folkeskolen.

Foreløbige observationer

For at svare på spørgsmålet kommer her et lille afsnit af artiklen til Sprogforum, der beskriver mine observationer i arbejdet med at udvikle ordforrådstests.

“Knap 400 elever fra 15 1g- og 2gklasser (B-niveau) på fem gymnasier (STX og HHX) har deltaget i projektet. Heraf har 11 klasser med i alt 293 elever afprøvet testene i deres nuværende form og bidraget til nedenstående tal. Tallene skal læses som observationer fra validitetsprocessen, ikke som udtryk for en færdig analyse.

De orange søjler viser elevernes gennemsnitsresultat i antal rigtige ord i procent. De blå og grå søjler viser gennemsnit af hhv. den laveste og højeste score i hver klasse (293 elever fra 11 klasser). Den sorte streg ved 80 % viser beståelsesgrænsen.

Resultaterne bekræfter, at frekvenstanken også er gyldig ved danske elevers tilegnelse af tysk. Der er en faldende succesrate fra de bedste resultater i derdiedas500 til de dårligste resultater i derdiedas5000. Tallene fra derdiedas3500 og derdiedas5000 medtages ikke her, da de kun blev anvendt i få klasser, og datagrundlaget derfor er lille.

I de grå søjler ses, at de dygtigste elever fra hver klasse som gennemsnit består derdiedas500 og derdiedas1500 (man består ved 80 % rigtige), og nogle af dem består også derdiedas2500. Men det overraskende resultat aflæses af den orange søjle, der viser, at de 293 elever i gennemsnit ikke består derdiedas500. At der også er elever med en meget lille score (de blå søjler) overrasker nok mindre, da den faglige spredning på tyskhold er velkendt.”

Den næste figur (se nedenfor) viser, hvor mange procent af hhv. 137 elever fra 1g og 156 elever fra 2g, der består de første tests. Den blå farve er derdiedas500, den orange farve derdiedas1500. 

Figuren viser en positiv udvikling fra 1g til 2g, men vigtigst igen viser figuren, at alt for få elever i både 1g og 2g har et receptivt basisordforråd.

Hvilken betydning har dette tilsyneladende lille ordforråd?

Det er bekymrende pga. sammenhængen ml. et godt receptivt basisordforråd og evnen til at læse på et fremmedsprog. Læs om denne sammenhæng her. I samtaler med elever med et lille ordforråd nævner flere af dem da også, at tyske tekster kun kan læses vha. google translate.

Hvorfor klarer mange af eleverne alligevel tysk?

Til dels er der jo google translate, som hjælper nogle af vores elever med at læse teksterne……..

Nej, spøg til side.

Den gode nyhed for vores elever er, at der er mange fordele ved at være dansker, når man lærer tysk.

ca. 10 % af ordene i top5000 er identiske med de danske ord (Hund = hund, Computer = computer), og ca. 15 – 20 % af ordene er tæt beslægtede (fx, Pass, Orientierung, gründlich, Finanz, kopieren & Handwerk).

Det er GRATIS ordforråd for en dansker. 

Så husk at træne transparente ord i forbindelse med tyskundervisningen 🙂

Der er ingen tvivl om, at dette slægtskab ml. dansk og tysk hjælper mange elever, når de skal læse tyske tekster.

Derudover er læsning – som nævnt i dette indlæg om B1-læsetesten – en kompleks størrelse, der ikke kun er afhængig af ordforråd, men også andre kompetencer.

Men hvis vi tror, at ordforråd spiller en lille rolle, tager vi fejl.

Så lad os nu få givet de elever et basisordforråd, der kan hjælpe dem i både læsningen og i deres selvstændige sprogproduktion (mundtligt og skriftligt) 🙂

p.s. eleverne kender givet mange ord, som ikke er en del af top2500 på tysk. Disse ord har også værdi. Et tysk ord er jo et tysk ord – og så alligevel ikke helt. Når ordene i top500 udgør helt op til 60 – 75 % af ordene i en given tysk tekst, ER det en fordel at kende netop disse ord.