Hvilket ordforråd kræver en B1-læsetest?

Ved du, hvor stort elevens ordforråd skal være for at bestå en B1-læsetest?

 

Og spiller det overhovedet en rolle? Kan de ikke bare læse?

Jeg har netop undersøgt dette spørgsmål i et projekt, hvor 126 elever fra 2 forskellige gymnasier (HHX og STX) har deltaget både i ordforrådstest (derdiedas500, derdiedas1500 og derdiedas2500) og i en B1-læsetest*.

Der måtte meget gerne have været et større datasæt end 126 deltagere, men i denne coronatid er jeg taknemmelig for alle de resultater, som det er lykkedes mig at få i hus. Så TAK for jeres deltagelse 🙂

Resultater fra analysearbejdet

Den tekniske del af analysen er udført af professor Norbert Schmitt, og han har også bidraget med interessante betragtninger i tolkningsprocessen. En stor tak til ham – og til udlodningsmidler fra UVM, der har været med til at muliggøre samarbejdet med ham.

  • 1)  Der er en påviselig sammenhæng (en korrelation på 0, 733) mellem elevernes samlede ordforråd og deres samlede resultat i læsetesten. Lidt smart kan man sige, at elevernes kendskab til ordforråd sandsynligvis forklarer ca. 50 % af læseevnen.

Det er et højt tal, synes jeg, for der er jo ingen tvivl om, at læsning på L2 er en kompleks kompetence, der også er afhængig af evnen til at afkode, viden om verden og om tekstens indhold, genrekendskab, læsekompetence på L1 og meget mere.

Den stærke sammenhæng ml. ordforråd og læsning understreger, at vi som lærere skal sørge for at eleverne har et stort basisordforråd, hvis vi ønsker, at de skal have en god og meningsfuld læseoplevelse.

  • 2) Basisordforrådet på de hyppigste 500 ord er essentiel for overhovedet at komme på banen. Består man ikke derdiedas500, vil man være langt fra at bestå de næste ordforrådstests og endnu længere fra at bestå B1-læsetesten.

Det er essentielt, at eleverne har et stort BASISordforråd.

  • 3) Hvis man vil være sikker på at bestå en læsetest på B1-niveau, skal man have et samlet ordforråd på mindst 2000. Er det under 1500, kan man ikke bestå B1-læsetesten.

Imellem 1500 og 2000 er der en gråzone, hvor billedet ikke er helt klart. Det skyldes sandsynligvis (som nævnt under pkt 1), at læseevne ikke kun afhænger af ordforråd, men også af meget andet.

Den horisontale linje viser elevens ordforrådsresultat. Den vertikale linje viser resultatet i læsetesten. Får man flere end 80 % rigtige, antages læstesten for at være bestået (den røde linje).

Eleverne, der scorer mere end 2000 i ordforrådstest, består læsetesten (det højre hjørne). Enkelte elever, der scorer ml. 1500 og 2000, består også, men flertallet i området ml. de sorte streger består ikke læsetesten.

Alle elever med et ordforrådsresultat på under 1500 består IKKE læsetesten.

NB! en kommentar til tallet 2000: der vil helt sikkert være elever, der har et større ordforråd end 2000, men da eleverne her deltog i ordforrådstest op til 2500, var max naturligvis 2500. Hvis eleverne havde taget derdiedas5000, havde der også været elever med samlede ordforråd på 3000 og mere.

Ordforrådstest på papir

Det skal understreges, at analysearbejdet udelukkende er baseret på resultatet fra ordforrådstest på papir.

Det skyldes til dels, at jeg har ønsket at være til stede, mens eleverne tog testen, og til dels, at jeg ville undgå alle former for digital snyd.

Her på hjemmesiden finder du både de originale ordforrådstest på papir og en adapteret form til online-testning. Online-udgaven vil for nogle elever forekomme lettere, da de her kun skal koncentrere sig om koblingen ml. 1 dansk ord og 4 tyske forslag, mens papirudgaven er bygget op omkring 4 danske ord, der skal kombineres med 8 tyske forslag (boksen til venstre)

Jeg har  tidligere undersøgt forholdet mellem papirtest og onlinetest i et mindre pilotprojekt. Her var der blandt flertallet af eleverne overensstemmelse ml. resultaterne, men der var også et par elever, der klarede sig markant bedre online (og en enkelt, der klarede sig markant dårligere). Af den grund kan jeg ikke garantere, at ovennævnte resultater ville have været de samme, hvis eleverne var blevet online-testet.

Hvad så nu?

  • Vil du kende dine elevers ordforråd? Prøv disse ordforrådstests. Du kan finde dem både i papirudgaven og den selvrettende online-udgave.
  • Vil du bede eleverne om at træne ordforråd? Brug disse gode råd og lav nogle af aktiviteterne under punktet “Til eleven” og “Til læreren”.
  • Vil du styrke forholdet ml. ordforråd og læsning? Så dyrk det. Sørg for at fokusere på gode nye og gamle basisord inden læsningen af en ny tekst og sørg for at tjekke undervejs og til sidst, om eleverne har lært disse gode basisordforråd. Det kan gøres via memoryspil på papir, konkurrencer i kahoot eller mere systematisk ordforrådstræning i quia eller quizlet. Og husk at give eleverne tekster, som de rent faktisk er i stand til at læse; dvs. tekster, der passer til deres ordforråd 🙂

 

*B1 er CEFR-betegnelsen for det niveau, elever på B-niveau i gymnasiet forventes at have. Læsetesten er baseret på Goethes B1-læsetest tilsat flere spørgsmål (items) for at få en større sikkerhed i analysen.

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.