Flere lærere har efterspurgt den originale derdiedastest i papirudgaven.

Derdiedas 500

Derdiedas 1500

Derdiedas2500_

Derdiedas 2500 SAMLET

Derdiedas 3500

Derdiedas 5000

(Derdiedas3500 og derdiedas 5000 er opdateret d. 9/9-20)

Så kan I selv printe den ud og gennemføre den – fx med de nye 1g-elever.

FAQ til testen 

Hvad viser testen?

Den giver et billede af elevens receptive ordforråd: dvs. hvor godt eleven genkender tyske ord på skrift.

Derdiedas500 tester elevens kendskab til de hyppigste 500 ord på tysk; derdiedas1500 kendskab til ordene i frekvensområdet 500 – 1500 osv.

	Hvilket frekvensområde?	Antal testord, som eleven møder	Varighed	Målgruppe
derdiedas500	0 – 500 = de hyppigste 500 ord.	32 testord	ca. 10 minutter	grundskole, 1g og 2g
derdiedas1500	500 – 1500	32 testord	ca. 10 minutter	grundskole, 1g og 2g
derdiedas2500	1500 – 2500	32 testord	ca. 10 minutter	1g, 2g og 3g
derdiedas2500 SAMLET	0 – 2500 = de hyppigste 2500 ord.	96 testord	ca. 30 minutter	1g, 2g og 3g
derdiedas3500	2501 – 3500	32 testord	ca. 10 minutter	2g og 3g
derdiedas5000	3501 – 5000	40 testord	ca. 20 minutter	2g og 3g

 

Testen er udviklet ud fra den anerkendte VLT (Paul Nations Vocabulary Levels Test). I den består man et testområde, hvis man får mindst 80 % rigtige. Der er 32 testord i derdiedas500, så hvis man viser kendskab til mindst 26 af disse, kan man gå ud fra, at man har et tilfredsstillende kendskab til de hyppigste 500 ord på tysk.

Der er forskningsmæssigt belæg for at sige, at ordforrådstilegnelsen foregår frekvensbaseret. Man lærer de hyppigste ord først, fordi de kort sagt er hyppige.

Selvfølgelig kan man i begynderundervisning se elever med et stort ordforråd inden for områder som farver, dyrearter eller madvarer, hvis de har haft et emne med disse ord, men generelt er elevernes ordforråd frekvensbaseret. Man lærer de hyppigste ord først.

Ved at bruge derdiedas500, derdiedas1500 og derdiedas2500 hver for sig eller som derdiedas2500 SAMLET kan man få et indblik i, hvor langt eleven er kommet i sin ordforrådstilegnelse. Er der et tilfredsstillende kendskab til de højfrekvente ord (top2500) eller skal de trænes?

Få mere info i Vejledning-til-ordforrådstests version 4.

Virker den?

Jeg har i samarbejde med professor Norbert Schmitt kørt flere runder pilotforsøg for at kvalitetssikre og løbende forbedre ordforrådstesten i papirudgaven, så ja, den virker.

Hvad med gætteri?

Som i alle multiple-choice-tests forekommer gætteri. Mundtlige interviews med elever, hvor jeg har undersøgt, om de kender de ord, som de krediteres for at kende i testen, viser, at andelen af gætteri er på gennemsnitligt 10 %.

Det kan jeg godt leve med.

Til dels er der 10 % identiske ord mellem tysk og dansk, som eleven ikke testes i og dermed heller ikke får point for.

Til dels er gættestrategierne gode. Der gættes primært ud fra kendskab til andre tyske ord, til dele af ordet eller til distraktorerne, der jo også er tyske ord fra samme frekvensbånd. Af den grund kan jeg leve med gennemsnitligt 10 % gætteri.

Der er dog ingen tvivl om, at I kan opleve meget mere gætteri, hvis der vælges tests, der er for svære til elevens niveau. Giver man en 1000-ords-elev derdiedas3500, må man forvente mere gætteri blandt de svære ord. Det er klart. Man vil som elev altid give det et skud 😊.

Hvilke ord testes der i?

Ordene stammer fra en lemma- og frekvensbaseret ordliste over det tyske skriftsprog.
At den er frekvensbaseret betyder, at ordene på listen er opstillet efter deres hyppighed. Den første test derdiedas500 tester således elevens kendskab til de hyppigste 500 ord på tysk.

Det er umuligt at teste eleven i samtlige 500 ord. Af den grund er der foretaget en udvælgelse, så eleven testes i 32 testord (samt 32 distraktorer fra samme frekvensbånd).

Ordene er valgt ud fra følgende kriterier:

• 1) Proprier samt låneord fra andre sprog fravælges, da de ikke er udtryk for et specielt tysk ordforråd.
• 2) Tyske ord, som er identiske på dansk (Hund = hund), fravælges også, da eleven ikke ville kunne tage et sådant spørgsmål seriøst. Det drejer sig om 10 % af ordene på tysk!
• 3) Den procentmæssige andel af de enkelte ordklasser i testen svarer til deres repræsentation på ordlisten.
• 4) Der tages hensyn til antal transparente ord (”close cognate”) og sammensatte ord, så testordene afspejler ordlisten. Er der 10 % sammensatte ord på tysk, er der 10 % sammensatte ord i testen. Procentsatserne varierer fra frekvensbånd til frekvensbånd.
• 5) Ordene i den enkelte kasse skal tilhøre samme ordklasse og have ca. samme længde.
• 6) Distraktorerne må ikke være semantisk beslægtede med testordene, så man kan komme i tvivl på baggrund af semantik.
• 7) Distraktorerne udvælges efter flere runder distraktoranalyse, hvor elevernes valg af distraktorer analyseres. Distraktorer, der aldrig vælges, forekommer ikke i den endelig test.
• 8) Kollokationer, faste udtryk, ”chunks” fravælges også i den endelige test, fordi de adskiller sig fra enkeltordene i form. Der planlægges en særskilt kollokationstest. Det gælder også forkortelser.
• 9) Ord, der af den ene eller anden grund bidrager med for meget uhensigtsmæssigt gætteri, ændres også. Mundtlige interviews med elever, mens de gennemfører testen, har bidraget med forståelse for elevers brug af gættestrategier (både de gode og de mindre gode).
• 10) Ordlisten består af lemmaer og ikke af enkelte ord. Et verbum som fx ”schreiben” kan dermed ikke stå som både ”schreibt”, ”schrieben” og ”geschrieben” på listen. Det figurer kun én gang i sin grundform (men alle dets bøjninger har været med til at give ordet dets placering på ordlisten).

Hvad er forskellen på papirudgaven og onlineudgaven?

Papirudgaven er en kvalitetssikret ordforrådstest, der er baseret på den anerkendte ordforrådstest VLT (Vocabulary Levels Test), og den har været igennem mange validitetstjek.
Onlineudgaven bruger de samme ord og de hyppigste distraktorer fra papirudgaven, men er ikke kvalitetssikret i 5 runder som papirudgaven.

Af den grund ANBEFALES papirudgaven til den diagnostiske evaluering, hvor du som lærer ønsker et sikkert resultat.

Jeg har lavet en mini-analyse, hvor jeg har sammenlignet 10 elevers resultater i papirudgaven og online-udgaven, og her ser det ud til, at afvigelserne mellem de to testtyper er ubetydelige.

Vær også opmærksom på, at eleven i onlineudgaven kan benytte sig af alle mulige hjælpemidler!

Og husk at bruge den samme type test (ENTEN papir ELLER computer), hvis du vil have sammenlignelige resultater!

Hvordan skal jeg gennemføre papirtesten?

Sørg for at eleverne har en blyant og ellers intet til deres rådighed.

Indledningen på testens forside læses, så man sikrer sig, at eleverne har forstået, hvad de skal gøre.

Jeg anbefaler, at du samler testene ind løbende og på forhånd fortæller eleverne, hvad de må lave, når de er færdige. Undgå telefon og andre skærme, der kan virke forstyrrende for de elever, der endnu ikke er færdige.

Hvordan skal jeg evaluere papirtesten?

I pilotforsøgene har jeg rettet samtlige tests manuelt. Det er hyggeligt, men det tager lang tid.

I de fleste klasser er det nok muligt at skabe et fortroligt rum, hvor eleverne retter hinandens tests, så de kan udveksle tanker om vanskelige ord og så du ikke skal rette 30 tests.

(Onlineudgaverne er selvrettende, og resultatet sendes til den mail-adresse, som eleven vælger at angive – sin egen eller lærerens).

Hvad er elevens resultat?

Man har bestået et niveau (fx derdiedas 500 eller derdiedas 1500), hvis man har 80 % eller flere rigtige inden for det pågældende niveau.

Har man færre end 80 % rigtige, kan man vælge at tælle antal rigtige ord og opnå en idé om ens ordforråd ud fra det.
Har man 65 % rigtige i derdiedas500, svarer det til 325 ord (0.65 x 500), og 40 % rigtige i derdiedas1500 svarer til 400 ord (0.40 x 1000), dvs. i alt 725 (325 + 400).

Tager man den samlede test derdiedas2500 SAMLET og får 55 % rigtige, svarer det til 1375 ord (0.55 x 2500).

Man kan ikke kalde det elevens samlede ordforrådsstørrelse, da eleven sandsynligvis også kender nogle mellem- og lavfrekvente ord.

Den samlede derdiedas2500 viser elevens kendskab til de højfrekvente ord.

Med derdiedas3500 og derdiedas5000 får man yderligere en idé om, hvor mange mellemfrekvente ord eleven kender. De kan bruges til 2g- og 3g-elever – med eller uden en test af de højfrekvente ord.

Når man i den engelsksprogede verden bruger VLT-testen diagnostisk, beder man eleven om at gennemføre samtlige niveauer op til 10.000, og så vurderer man elevens ordforrådsniveau ved at se, hvor mange niveauer eleven består.

Min erfaring er, at der også er nyttig viden i at nøjes med at tage derdiedas2500, hvis elevernes ordforråd ikke er så stort.

Hvad er dit formål med at give eleverne en ordforrådstest?

Vil du bruge den som dit eget evalueringsredskab, hvor du holder resultaterne for dig? Der kan ikke gives karakterer ud fra en ordforrådstest, men det kan helt klart være med til at nuancere billedet af en elev.

Vil du inddrage eleven, så I kan bruge testen som udgangspunkt for en evalueringssamtale? Nogle elever har været meget positive over at få at vide, at deres ordforråd faktisk er o.k. og at de skal kaste sig ud i tyskfaget med stolthed. Andre elever har været lettede over at få en forklaring på, hvorfor de bruger så lang tid på at læse og forstå de tyske tekster uden helt at forstå dem alligevel.

Vil du bruge den til at planlægge undervisningen, i særdeleshed læsning?

Vil du bruge den til niveauinddeling?

Skal den gentages efter et stykke tid, så I sammen kan vurdere udviklingen?

Skal den kickstarte et øget fokus på ordforråd med flere ordforrådsaktiviteter?

Oplæg eller workshop om ordforråd

Ønsker I som skole at have et fælles fokus på ordforråd i fremmedsprogsundervisningen, er I meget velkomne til at invitere mig ud til jer.

Jeg kan tilbyde et oplæg til et møde i faggruppen eller en workshop om ordforråd, og ønsker I at invitere engelsk, spansk og fransk med til mødet, kan jeg fokusere mit oplæg på de gode råd om ordforråd, som kan bruges på alle sprog.

Jeg tilbyder også stadig at teste jeres elever – med eller uden opfølgende oplæg for faggruppen.

Se nærmere her

TAK til UVM for udlodningsmidler til projekt “Talent for tysk” og til NCFF for projektbidrag.

mvh. Elsebeth