Skolestart med ABC

Glemt alt tysk i sommerferien?

Sådan føler mange elever det.

Få gang i deres hukommelse med en simpel ABC-aktivitet:

Formål: få adgang til det “glemte” tyske ordforråd

Organisering: eleverne arbejder parvist og deler efter 7 – 10 minutter papir med et andet par

Tid: 10 minutter (+ 10 minutter mere, hvis du udvider aktiviteten)

Forberedelse: ingen

Materiale: Her er en simpel ABC-liste, du kan downloade: A B C_pdf

Gennemførelse:
Eleverne får eller laver selv et ark med alfabetets bogstaver. Deres opgave er nu at skrive et tysk ord ud for hvert bogstav.  UDEN ORDBOG.

Er de 2g- eller 3g-elever, skal der være krav om mindst 5 verber og mindst 5 adjektiver. Vi elsker alle substantiver, så prøv noget nyt!

Herefter kan man lave fælles gennemgang på klassen og høre et ord til hvert bogstav, men det fungerer også godt at lade et andet par tjekke ordene – evt. med ordbog.

Er det længe siden, at eleverne har hørt det tyske alfabet?

Hvad begynder lige med Ä eller Q eller ? – hjælp til læreren 🙂

Ä = ärgern, Änderung, ähnlich

Ö = Öl

Ü = über, Übung

Q = Quelle eller Qualle 🙂

ß = bruges ikke i begyndelsen af et ord

Udvidelse ?

Lad eleverne udvælge 10 ord fra oversigten, som de kan formulere en lang sætning ud fra. Der må gerne inddrages andre tyske ord også for at få det hele til at hænge sammen.

Ønsker du flere aktiviteter til ordforråd, tjek min bog. 


Er du interesseret i DERDIEDAS ?

Modtag nyhedsbrev på mail, når der er nyt på derdiedas.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Scroll to Top