Das Hotel 2.0 (HHX)

hands of a person holding cash bills

Efter bare 2 dage på et HHX-gymnasium fik jeg lyst til at opgradere min aktivitet “Das Hotel” / “Im Hotel” (kært barn har mange navne)

For jer, der ikke kender den, er det en task*, hvor eleverne først parvis eller i små grupper skaber et hotel (giver det et navn, vælger by og land, seværdigheder, attraktioner, priser m.m.). Dernæst besøger de mindst et af hinandens hoteller, hvor hotelværten byder velkommen og gæsterne stiller en række spørgsmål.

Hvad er nyt i version 2.0 (HHX)?

Jeg har tilegnet en række økonomiske spørgsmål om fx pris, moms, kontant eller på kort. Og jeg har lavet et nyt skema, der beskriver forløbet for eleverne.

Download dem her:

Das Hotel og grundforløbet på STX og HHX

Jeg ved, at flere gymnasier anvender aktiviteten som en del af grundforløbet – som en måde at vise tyskfaglige kompetencer på en anden måde end med grammatik og tekstlæsning. I denne aktivitet er der fokus på mundtlighed, faste chunks til kommunikation, repetition af ordforråd, Landeskunde og fluency (ved gentagelse af spørgsmål og svar).

Brug gerne lidt tid inden aktiviteten med at træne hotel/rejse-ordforråd, så alle har et basisordforråd, når I går i gang. Du finder masser af ideer til arbejdet med ordforråd i bogen TOP500. De hyppigste 500 ord og chunks på tysk. Hvilke ord, hvordan og hvorfor? samt her på hjemmesiden.

Viel Spaß!

Og husk at jeg altid gerne hører fra jer.

Både fra jer, der har glæde af aktiviteten 😁❤️, og fra jer, der ikke er vilde med den😒.

*Task

En task er det engelske (og nu også det fremmedsprogsdidaktiske) ord for en kommunikativ opgave med følgende ingredienser:

  • fokus på mening med kommunikationen (et klart kommunikativt formål, der ligger ud over det sproglige)
  • en informationskløft mellem de personer, der kommunikerer (den ene ved noget, som den anden ikke ved – det er derfor, de taler sammen)
  • eleverne skal have de sproglige / kommunikative ressourcer til rådighed, som tasken kræver (de er m.a.o. ikke i gang med at lære noget nyt ordforråd eller ny grammatik. De anvender det, de allerede kan).
  • tasken skal slutte med, at de har opnået et eller andet, måske har de skabt noget sammen, måske har de fået viden om noget (Rod Ellis, 2003)


Er du interesseret i DERDIEDAS ?

Modtag nyhedsbrev på mail, når der er nyt på derdiedas.dk

Hvad tænker du? Jeg vil gerne høre fra dig :-)

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Scroll to Top

Er du interesseret i DERDIEDAS ?

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading