De 30 hyppigste tyske ord igen

Jeg oplever stadig stor interesse for det med de hyppigste ord på tysk.

Både lærere og elever er lettede over, at det ikke er alle ord, der er lige vigtige at lære.

En simpel tommelfingerregel er, at vi skal skelne mellem højfrekvente ord (de hyppigste ord på et sprog) og lavfrekvente ord.

  • HØJFREKVENTE ORD:  træn dem direkte. Det kan betale sig.

  • LAVFREKVENTE ORD: træn strategier i at gætte betydningen af ukendte ord og træn brug af ordbog. Du skal ikke træne disse ord direkte. Lavfrekvente ord vil f.eks. typisk være de ord, som du finder i gloselisten.

 

De 30-hyppigste-ord

Hvis du vil tale med dine elever om denne forskel, kan du fx arbejde med denne liste over de 30-hyppigste-ord (opdateret august 2022).

Brug 30-ords-listen i klassen til

  • en gætteleg om, hvilke ord, der har en plads på listen – og hvor på listen de ligger
  • en snak om, hvorfor ”die” er den mest brugte bestemte artikel (selvom det tyske sprog har flest hankønsord)
  • en snak om, hvordan vi får lært de irriterende ”småord” (præpositioner, pronominer, konjunktioner og adverbier)
  • en konkurrence om at lære de 30 ord udenad
  • en analyse af et lille tekstuddrag for at se, om de 30 ord forekommer.
  • en snak om, hvilke andre ord der kunne være højfrekvente og hvilke der mon er højfrekvente på tysk, engelsk og dansk.

TRÆN MED QUIZLET

 

På quizlet.com finder du også ordlisten. Søg efter derdiedas-top 30

 

Info til listen:

Listen er lemma-baseret; dvs. ordet optræder i sin grundform, men i ordets placering gemmer sig en optælling af alle ordets bøjningsformer. I optællingen af fx verbet ”haben” indgår således alle bøjningsformer i person, tid og modus. Et andet eksempel er ”die”, som står som (den hyppigste) repræsentant for alle bøjninger af den bestemte artikel.

At listen er lemma-baseret er et valg, jeg har foretaget, da man med et sprog som tysk ellers ville ende med en meget lang liste!

Andre nyttige lister:

De nyeste lister fra 2022 (hyppigste ord og hyppigste verber)

Liste til træning af de uregelmæssige verber (kun de højfrekvente)

Liste med de hyppigste substantiver

Liste og aktiviteter til SPORT-tema

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.